Aldrig Mere i Offerrollen

Jeg talte engang med en mand, som virkelig var et uoverskueligt sted i sit liv.

Det hele var ved at falde fra hinanden, og han var meget vred og dybt frustreret over sine omgivelser.

Drømmejobbet var ikke, hvad det havde været, og de oprindelige muligheder var ikke længere inden for rækkevidde.

Familien var i opbrud. Utroskab og ufred fyldte meget, og dagligdagen var tæt på uudholdelig. Som kronen på værket skulle huset sælges, som følge af den foranstående skilsmisse.

Manden havde meget på sit bristende hjerte. Han brugte megen tid og energi på at slå sig selv i hovedet - hvad kunne han have gjort anderledes, og havde han nu prioriteret sin tid rigtigt?

Et andet stort tema var skyld. Han følte, han havde svigtet sin kone, men også sine egne standarder for, hvordan man er et ordentligt menneske.

Størst af alt var sorgen over det snart opløste hjem og de ulykkelige børn. Han var selv skilsmissebarn og havde lovet sig selv, at det ALDRIG ville være en mulighed, hvis han engang gift.

Stille og roligt kom vi omkring de forskellige problemstillinger. Vi arbejdede med "både hjertet og sværdet", og langsomt blev han mere i ro med situationen. Til sidst i forløbet var han igen i føresædet for sit eget liv, og handlede ikke længere i affekt.

Han var sej og modig i vores fælles arbejde, og efter en 7 - 8 sessioner fordelt over 2 - 3 måneder, gik han igen ud i livet med mod på fremtiden, bevidst om hvad han selv kunne gøre i den nuværende situation, men også en ny klarhed over, hvad han IKKE skulle bruge mere energi på.

Fra tid til anden kigger han forbi, til det vi lidt for sjov har kaldt "et serviceeftersyn", for han ønsker aldrig at havne i offerrollen igen. Han tog ansvar for sig selv og sin egen situation. Gør du også det?