Back to Basics

Vi er midt i den mørke tid. Det er hårdt at komme op. Det er mørkt, når vi tager afsted, og det er desværre også mørkt, når vi kommer hjem.

Det kan være en god hjælp at holde fast i de daglige rutiner, hvis vinterdepressionen lurer.

Jeg er personligt ikke så vild med mørke, men er kommet til at tænke på, om der måske alligevel er noget godt i mørket?

Mørket tvinger os til at se ind, simpelthen fordi vi ikke kan se ud. Ser vi ind længe nok, kommer vi til at mærke. Når vi mærker, sådan rigtigt mærker - og lytter til vores krop (tit maven :-)) bliver vi gjort opmærksom på, om vi er igang med det rigtige. Om vi er tro mod os selv, og på vej i den rigtige retning.

Av! Er vi ikke på vej i den rigtige retning, bliver vi kede af det, og den negative spiral står på spring. Måske skal der lægges en ny plan, der kræver mod og overskud. Ressourcer, som måske allerede er gået fløjten.

Vi "smitter" let vores omgivelser, og fællesskaber kan have tendens til at bryde sammen, hvis bare ét medlem lider.

Men hov! Det kan hjælpe at tale om det, og tror mig: Det er ALDRIG for sent! Så find en god ven i mørket, der har overskud og overblik til at tale. Skulle der ikke være sådan en ven indenfor rækkevidde, er du velkommen til at kontakte mig istedet....