top of page

Lidt som en selfie stang?

Terapi handler ofte om, at det menneske, der sidder overfor mig, har mistet evnen og måske endda også lysten til at se sit liv lidt udefra og ovenfra.


Det er min faste overbevisning, at der findes meget meget få onde mennesker. Og jeg har personligt ikke mødt ét endnu. Der findes derimod irriterende og ugennemtænkte handlinger.


Jeg kan ikke arbejde med mennesker, der ikke vil arbejdes med. Jeg kan ikke arbejde med mennesker, der ikke er fysisk tilstede. Så en terapi session hos "Mennesker i Udvikling" kommer aldrig til at handle om, hvorfor det hele er de andres skyld. For de andre er ikke til stede i rummet, og et af de første skridt på "selvudviklingsvejen" er at tage ansvar for sit eget liv og sine egne handlinger - også de mindre heldige.


For mig handler terapi dybest set om tre ord: Nysgerrighed, ydmyghed og ikke mindst taknemmelighed - N.Y.T. princippet. Det lyder banalt, fordi det er banalt. Men det allermest banale kan være det allersværeste, især hvis man har mistet evnen til at se det hele lidt udefra og ovenfra.

Så ud og anskaf dig en selfie stang, eller invester i lidt "selfie-terapi" :-)




38 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page